Børnenes portfolio

Børnenes portfolio er et arbejdsredskab, som personalet bruger i hverdagen sammen med barnet.

 
Under hele perioden i Rosenkilden er der fokus på det enkelte barns udviklingsplan. Det pædagogiske arbejdet understøttes med børnenes portfolio mapper, hvor børnene inddrages i deres egen læring gennem refleksion og visuel forståelse af, hvad de individuelt har lært.

Barnet kan ved hjælp af portfolioen følge med i sin egen udvikling og tiden i Børnehuset Rosenkilden. 

I fællesskab med barnet sætter vi billeder ind og taler om, hvad der er i mappen. På den måde skabes sammenhæng og forståelse for tid og læring hos barnet.

Hvert barn har sin egen specifikke måde at tilegne sig viden på. Barnet gøres bevidst om sin egen læring. På den måde får barnet mulighed for, sammen med personalet, at reflektere over sin videre udvikling.

Udover at personalet bruger portfolioen som grundlag for de årlige udviklingsbeskrivelser, bruges den til, at følge op på børnenes udvikling ved overlevering internt i Børnehuset Rosenkilden. Det sikre helhed og sammenhæng i børnenes tid i huset.

Indhold i portfolio mappen

  • "Jeg"
  • Min familie
  • Personlige kompetencer
  • Sociale kompetencer
  • Krop og bevægelse
  • Naturen og naturfænomener
  • Kulturelle udtryksformer og værdier
  • Informationer om læreplaner, læringsstile og sprogstrategier
  • Udviklingsbeskrivelser/"Alle med" skemaer.


Læring igennem læreplanerne

I Rosenkilden er det pædagogiske arbejde planlagt ud fra de seks læreplanstemaer. Læreplanen bruges derfor i det daglige arbejde med børnene.

Mere om læring igennem læreplanerne
UDELIV+LÆRING=SJOV

Se bl.a. hvordan man kan arbejde med udeliv og læring i folderen "UDELIV+LÆRING=SJOV"

Hent folderen UDELIV+LÆRING=SJOV