Sprogudvikling

Sprogarbejdet er en integreret del af arbejdet i hverdagen og benyttes i hele institutionen. Her arbejdes med børnenes sprogtilegnelse og sprogudvikling.

Vi arbejder bevidst med sproget i alle rutiner og aktiviteter, hvilket bidrager til en naturlig udvikling af sproget hos det enkelte barn. 
Børn lærer sproget ved at høre, bruge og lege med sproget.

Personalet arbejder hen imod at gøre "De ti understøttende sprogstrategier" til en integreret del af hverdagssproget:

  1. Brug åbnende spørgsmål.
  2. Følg barnets interesse.
  3. Fortolk og udvid hvad barnet siger.
  4. Hjælp barnet med at sætte ord på.
  5. Vent på barnets svar (mindst tre sekunder).
  6. Relater til noget barnet kender.
  7. Forklar ord barnet ikke kender i forvejen.
  8. Udnyt de sproglige kompetencer barnet har i forvejen.
  9. Leg med sproget, når det er muligt.
  10. Ret ikke barnets fejl direkte.

Derudover arbejder personalet, i de forskellige afdelinger i huset, med mere målrettede aktiviteter, tilpasset de enkelte børns alder og individuelle sproglige udvikling. Fx er der læseleg to gange om ugen (i vuggestuen og børnehaven) for de børn, som har behov for ekstra sproglig støtte.

Sprogarbejdet hos de 0 til 2-årige

  • Vi bruger sproget i hverdagen, ved at sætte ord på det personalet gør, det barnet gør, samt ting og situationer barnet oplever.

  • Personalet synger med børnene hver dag. Der brugers visuelle redskaber til at understøtte medbestemmelse hos de børn, der enten ikke har sprog endnu, eller er usikre på at bruge sproget.

  • I Rosenkilden er der fokus på kvaliteten af hverdagens samtaler med børnene, og personalet skal dermed være gode sproglige rollemodeller.

  • Rosenkilden modtager nye bøger fra biblioteket ca. hver tredje måned.

  • Vi laver "familiehuse" til barnet, dels for at understøtte identitetsudviklingen, og dels fordi det skaber sproglig udvikling, når barnet får hjælp til at sætte ord på omverdenen.

I Børnehuset Rosenkilden bruger vi tegn til børn - eller i daglig tale kaldt babytegn.

MERE OM BABYTEGN I ROSENKILDEN

Sprogarbejdet hos de 2 til 3-årige

Her arbejdes bl.a. med:

  • dialogisk læsning
  • mundmotorik
  • kommunikative kompetencer
  • sprogforståelse.

Sprogarbejdet hos de 3 til 4-årige

Ved samling:

  • Øver vi i at tale og lytte på skift (dialog)

  • Rim og remser, vrøvleremser (lydlig hukommelse)

  • Arbejder vi med tematisk begrebsarbejde
    (fx perioder med fokus på farve, tal, forholdsord, følelser eller lignende)

  • Vi øver fortællerkompetencer ved at, give børnene taletid og understøtte deres fortællinger ved at stille uddybende spørgsmål, lave billedhistorier på tavlen og leve historier om de sange vi synger (evt. understøttet af billeder eller tegninger)

Når barnet er fyldt 3 år udføres en sprogtest. Sprogtesten er obligatorisk for alle børn i Helsingør Kommune.

Hvis vi på baggrund af denne - eller i hverdagen - erfarer, at enkelte børn har behov for en fokuseret støtte i specifikke færdigheder, arbejder vi målrettet "mødes" en gang om ugen i 1-2 timer og arbejder især med udgangspunkt i dialogisk læsning, justeret efter de pågældende børns specifikke behov.

Sprogarbejdet hos de 4 til 5-årige

  • Højtlæsning, hvor vi øver børnenes ordforråd ved at spørge ind til de svære ord og spørger ind til handlingen

  • Øver bogstaver - specielt dem i eget navn

  • Øve bogstavslyde

  • Rim og remser

  • Øver begreber

  • Sang

  • Børnene er med til at bygge en historie op ved selv at komme med sætninger til historien efter tur

  • Børnene fortæller historier ved hjælp af billeder og figurer.

Når barnet er fyldt fem år udføres den obligatoriske sprogtest igen. Resultaterne af sprogtesten danner grundlag for planlægningen af de individuelle og fælles sprogaktiviteter.


Sprog 1
Rim 2
Babytegn

I Børnehuset Rosenkilden bruger vi tegn til børn - eller i daglig tale kaldt babytegn.

Babytegn i Rosenkilden