Trafiklære i Rosenkilden

Det at færdes i trafikken er en stor del af hverdagen, derfor er det vigtigt at barnet lærer at færdes og respektere reglerne i trafikken.

Alle børn i Rosenkilden får gode forudsætninger og muligheder, for at færdes sikkert i trafikken. Dette gælder både færdsel i større og mindre grupper, når vi går på tur.

Børn spejler sig altid i de voksnes måde at gøre tingene på. Derfor er det vigtigt, at de voksne omkring barnet er opmærksomme på deres funktion som rollemodel, og derfor er bevidste om deres egen færden i trafikken. Børn skal opleve trafiktræning som en naturlig del af deres hverdag, uanset hvor de er. Så derfor spiller alle voksne en vigtig rolle, når børnene skal lære om trafik.

Samtale om trafik

På alle vores ture vil læren om trafik altid indgå og vi vil derfor lægge vægt på at italesætte de situationer vi møder.

Såsom:

  • lære at fodgænger går på fortovet, cyklerne kører på cykelstien og bilerne kører på vejen

  • at stoppe op ved sideveje

  • hvordan skal vi komme sikkert over vejen

  • at kende de forskellige lyssignaler

  • når vi går over fodgængerovergange

  • med og uden lyssignal

  • de forskellige skiltes betydning

  • hvordan vi forholder os, mens vi går på fortovet

  • ikke at lege i trafikken

  • at man ikke spontant reagere på noget, der kan bringe en selv eller andre i fare

  • at holde øje med andre trafikanter

  • at vide, om andre trafikanter er opmærksomme på deres færden, ved fx at have øjenkontakt med andre trafikanter.

 

Lytte og læse trafik

Vi øver også børnene i at læse trafikken. Vi stopper op og forsøger at læse de andre i trafikken, fx se damen der kigger sig til begge sider, hvad vej drejer bilen, osv. Lytte og kende betydningen af advarselssignaler som, ”den bil siger en lyd, når den bakker”, ”cykellisten ringer med ringeklokken”, ”bilen dytter” osv.

Transport med cykel, bil og bus

Storegruppen har inden de skal videre til SFO førstehjælpskursus. Her lærer børnene bl.a. betydningen af at have cykelhjelm på, når man cykler i trafikken og sele på, når man kører i en bil.

På ture med bus og tog, samles børnene på fortov/perron. De står stille indtil bus/tog holder, hvorefter de går ind to og to. Når vi stiger af bus/tog står børnene altid i samlet flok, indtil bus/tog er kørt. Børnene bliver altid talt, når de stiger af og på, når de sidder i bus/tog og når de er samlet på fortov.

 

Mål med trafiklære i Rosenkilden

Rosenkilden ønsker at alle børn lære at færdes sikkert i trafikken. Derfor arbejder vi med trafikken for at opnå følgende mål:

  • Børnene skal, alt efter modenhed, lære simple gå regler og kunne færdes trygt samt sikkert i trafikken.

  • Når det enkelte barn er 5-6 år, og skal videre i skolen, så kan barnet holde fokus på trafikken i kort tid ad gangen, og gå alene på stille veje.

  • At de fleste børn kan vurdere en åbenlys fare og krydse veje med god oversigt.

  • At børnene er sig bevidste om trafiksikkerhed, og kan give deres bevidsthed videre, som fx cykelhjelm på, når man cykler og sikkerhedssele på når man kører i bil.


Inspiration til øvelser i trafikken

Det er vigtigt at I som forældre også øver jer sammen med barnet, da barnet spejler sig i de voksnes adfærd og specielt forældrenes. I kan hente gode vejledninger og øvelser hos Rådet for Sikker Trafik.

Rådet for Sikker Trafik
trafik bille
Trafik vugge