Forældresamarbejdet

Tænk på Rosenkilden, som børnenes arbejdsplads. Børnene skal trives og udvikle sig her. Derfor er en god kontakt mellem hjem og institution yderst vigtig.

Informationer i dagligdagen

  • Vi informerer om børnenes dagligdag via Facebook, dagbøger og opslag i institutionen.

  • Skal børnene på en planlagt tur, vil der være et brev med information på barnets plads. 

  • Vi hænger små billedudstillinger op fra aktiviteter og ture med børnene. 

  • Vi arbejder med børne portfolio, hvor det enkelte barns udvikling og læringsmål beskrives. 

  • Menuplanen kan ses her på hjemmesiden og hænges op i institutionen.

I er altid velkomne til at spørge ind til barnets dagligdag, da vi gerne vil være i åben dialog med jer.

Oplysningsseddel/kartotekskort

Når dit barn starter i Rosenkilden, skal du udfylde barnets kartotekskort.

Kartotekskortet skal være ajourført, hjælp os med det.
Oplysningerne er fortroligt og medbringes, hvis personalet fx skal på skadestuen med barnet.

Da vi er ved at overgå til et nyt institutionssystem, skal du tale med personalet på dit barns stue, om hvordan du skal udfylde kortet. Det nye system hedder TABULEX, og nogle forældre kender måske allerede systemet fra skolens SFO.

Forældresamtaler

Vi taler om de almindelige ting i dagligdagen, men afsætter tid til en samtale en gang om året, hvor vi mere indgående kan tale sammen om Jeres barns individuelle udviklingsplan. Tider til disse samtaler sætter pædagogerne ud i god tid, så I forældre kan skrive sig på til en dag der passer Jer.

Alle forældre til børn der starter i Børnehuset Rosenkilden får en samtale, når barnet har været her i 3 mdr.
Børn som skal videre til skolen får en før skolestart samtale i efteråret.

I kan altid få en ekstra samtale, hvis I har brug for det.

Sygdom, uheld og skader

Hvis dit barn bliver syg her ringer vi, så I kan hente Jeres barn. Det er bedst for barnet at være hjemme og slappe af når det er sygt og det begrænser smittefaren. 

Du kan læse mere under "Vejledning ved sygdom".

Vejledning ved sygdom


Ved uheld og skader af større alvorlig karakter ringer personalet altid, så vi kan aftale nærmere.

Hjemlige forhold

For at kunne støtte barnet bedst muligt er det vigtigt, at I informerer os omkring de aktuelle hjemlige forhold (er der en eller to forældre derhjemme?) Hvor mange søskende? Weekendsystemer, delebarns ordning osv.).

Både det faste personale og andre (vikar, studerende m.fl.) har tavshedspligt.

Goddag og farvel

Vi skal altid vide, hvem der henter Jeres barn. Vi udleverer ikke børnene til andre end Jer forældre, uden at have tilladelse til det.

Det er vigtigt, at I siger farvel til en voksen, når I går hjem.

Børn fra Billestuen og børnehaven, har personlige klodser med børnenes billede på. Klodsen skal I, sammen med Jeres barn, hænge op på det klokkeslæt, hvor barnet bliver hentet. Dette giver barnet tidsfornemmelse og læring omkring tid. 

Forældrebestyrelsen

Forældrebestyrelsen repræsenterer familierne i Rosenkilden, og arbejder for det, som kan være til gavn for alle vores børn i institutionen.

Bestyrelsen mødes fire gange årligt. Som medlem i bestyrelsen får du information om nye tiltag, dagligdag, økonomi, høringssvar m.v.

Mere om forældrebestyrelsen

Den daglige planlægning

Af hensyn til barnets deltagelse i de daglige aktiviteter anbefaler vi at børnene møder ind senest kl. 09.00.

Af hensyn til barnets deltagelse i de daglige aktiviteter anbefaler vi at børnene møder ind senest kl. 09.00.

De ting som personalet planlægger er noget vi drøfter på vores p-møder, teammøder og stuemøder. Men da vi er et hus med plads til det spontanitet, er der hos os mulighed for ændringer af aktiviteter.

Børnenes portfolio

Læreplaner

Årsplanlægning

Forventninger til forældresamarbejdet

I har nogle forventninger til os i Rosenkilden. Vi, som fagpersonale, har også nogle forventninger til samarbejdet mellem hjem og institution.

Forventninger til samarbejdet