Økologi

Rosenkilden er blevet tildelt Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke i guld, som betyder at mellem 90-100% af brugte fødevarer i huset er økologiske.

Valget af økologi

I Rosenkilden lægger vi stor vægt på børnenes sundhed, dyrevelfærd og miljø. Med økologien ønsker vi at tildele børnene gode smagsoplevelser, samt minimerer deres indtag af sprøjtemidler, hormonforstyrrende stoffer og tilsætningsstoffer. Derudover ønsker vi at være med til at præge vores fremtidige naturforhold. 

Kosten børnene tilbydes lever i høj grad op til Fødevarestyrelsens anbefalinger og krav. 

Det Økologiske Spisemærke

Som modtager af "Det Økologiske Spisemærke" skal vi overholde visse krav. Bl.a. skal økologiintervallet ligge imellem 90-100%.

Leverandører og råvarer

Vores leverandør Hørkram A/S, gør det muligt at leve op til økologiintervallet på de 90-100%, da det økologiske råvareudvalg er stort.

Er der råvare vores leverandører ikke kan levere, skal der i første omgang tages stilling til, om denne råvare kan erstattes af anden økologisk råvare hos Føtex/ nemlig.com/coop.dk. Er dette ikke muligt kan det blive nødvendigt at anskaffe en anden konventionel fødevare.

Konventionelle fødevarer kan anvendes, hvis de ikke overstiger 10% af den samlede økologiprocent. Er det ikke muligt at finde økologiske varer eller benytte konventionelle fødevarer, vurderes det om menuen skal ændres.

Hørkram A/S er ligeledes vores leverandører af fisk og fiskekonserves. Fisk og fiskekonserves tæller ikke med i det økologiske regnskab, dog sætter vi krav til kvaliteten. Da udbuddet af økologisk fisk er begrænset, vælger vi fisk som lever frit i havet, og så vidt det er muligt efter sæsonen.