Fastelavn
Når det er fastelavn, slår børnene katten af tønden - alle der ønsker det er klædt ud. I Rosenkilden har vi fravalg masker og våben, da vi ønsker at alle børn trives og føler sig trygge.
Påske
Alle børn får, inden påskeferien, muligheden for at smage på køkkendames dejlige påskebord.
På denne dag hjælper alle børn påskeharen med at finde sine æg, som er gemt ude på legepladsen.
Forældrekaffe
En gang om måneden tilbyder vi forældrekaffe på legepladsen.
Da forældrene ikke har tilgang til barnets stue i dagligdagen, giver vi derfor denne dag en mulighed for at komme på besøg på stuen.
Sankt Hans fest
I Rosenkilden fejres Sankt Hans med bålhygge på legepladsen, hvor vi også spiser pølser med brød. Vi samles omkring bålet og synger Sankt Hans sange.
Farvel til de kommende skolebørn
Vi holder en afskedsfest for de kommende skolebørn en dag i den sidste uge i april.
Børnene vil modtage en personlig invitation til arrangementet.
Store skiftedag
Den 1. maj er storeskifte dag i Helsingørs kommune, hvor kommende skolebørn rykker videre til SFO.
I Rosenkilden betyder dette, at denne dag også bliver en stor skifte dag for de vuggestuebørn der skal videre til børnehaven.
Overgangen fra vuggestuen til børnehaven fejres med en flagparade hvor børnehavebørnene og personalet byder vuggestuebørnene velkommen.
Sommerfest
Vi byder sommeren velkommen med en sommerfest for alle børn, forældre, søskende og bedsteforældre.
Denne fest er bygget op med mange forskellige boder som tilbyder sjove aktiviteter for både børn og voksne.
Fællesspisning, hvor alle familier byder ind med en ret til fællesbuffet.
Invitation til dagen vil ske via aula.
Julemåneden
Vi starter december måned med en juletræsjagt, da drillenissen har taget vores juletræ. Når juletræet er fundet og sat op, drikker vi varm kakao og spiser pebernødder. Børn og personale pynter træet i fællesskab.
Hele december måned klippes og klistres julepynt, som børnene hænger op i huset og på juletræet.
Den 13 december holder vi lysfest hvor storegruppen går Lucia. På denne dag bliver der serveret Luciaboller og saft/kaffe.
Til julefesten kommer julemanden/julekonen på besøg, og børnene får nybagte juleboller. Vi danser omkring træet, og køkkenet servere risengrød til frokost.